Så er prøverne i fuld gang med egns spillet "Helvig alle tiders kvinde"
- Tlf. 20 82 49 11
- piamourier@msn.com
- Om mig
Cases
Case 1: "Tid Til"
”Tid til” er en interaktiv teaterforestilling der, uden løftede pegefingre, beskæftiger sig med vores fortravlede hverdag og emner som
- tilhørsforhold
- identitet
- respekt
- forældre
- børn
- pubertet
- cutting
- spiseforstyrrelser
Forestillingen handler om Christina og hendes forældre og fremføres i små øjeblikssituationer, som tilsammen danner billedet af en families hverdag.
Dette indledes med skuespillet ”Tid til”, som varer ca. 20 minutter. Sammen med tilskuerne tager skuespillerne herefter fat i de problemer og spørgsmål, der er blevet demonstreret i stykket.
Tilskuerne kan foreslå en anden løsning på de forskellige scenarier i stykket, hvorefter skuespillerne vil spille scenen med de nye ændringer. Og sådan bliver alle ændringerne fremført.
Format: Tid til spilles for én klasse ad gangen, sammen med deres lærer.
Medvirkende: Frank Gundersen og Pia Mourier.
Målgruppe
”Tid Til” henvender sig i skoletiden til 7, 8, 9, 10-klasser, efterskoler, ungdomsskoler, gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner. Også meget velegnet til forældre-arrangement om aftenen uden børn, hvor vi har erfaret at ”Tid til” er en øjenåbner for forældrene.
Case 2: ”Hva sir du”
”Hva sir du” kredser om emnerne social kontekst, samtidig med at casen vover sig tæt på generationskløften i sproget. Er det bare os ”gamle” der synes de unge taler grimt, og uforståeligt, eller synes de det også selv? De mange særegne variationer over dansk, bruges i ”Hva sir du” som et udtryk for vores forskellighed og samtidige fællesskab.
Medvirkende: Pia Mourier og Frank Gundersen.
I stykket behandles bl.a. spørgsmål som
- Hvad gør mobning og tryghed/utryghed ved os?
- Hvad er nedsættende sprog?
- Hvorfor kan ord gøre ondt?
- Hvorfor forandrer sproget sig, når man bliver ældre?
- Kommunikationen mellem forældre og deres børn - hvorfor taler de forbi hinanden?
- Hvor får vi vores holdninger og sprog fra?
- Hvorfor er det vigtigt at tilhøre en gruppe?
- Hvorfor kan man misforstå en sms?
- Hvad gør internettet ved vores sprog?
- Er der forskel på det du siger og det du skriver?
Målgruppe
”Hva sir du” henvender sig til 4, 5, 6 , 7 klasser (i skoletiden). Er også velegnet til forældre-arrangement om aftenen uden børn.
Fokus-Teatret har udarbejdet en liste med spørgsmål der kan bruges til efterfølgende snak, når klassen har set ”Hva sir du” det eneste I skal, er at spørge efter listen.
Format: "hva sir du" spilles for én klasse ad gangen, sammen med deres lærer.
“Hvad siger eleverne om forestillingen?”: “Jeg synes, at det var godt, at de fik os med i skuespillet. De fik noget sjovt ud af det alvorlige” “Det var et godt og sjovt skuespil. Man kunne lære noget af det” “Det passede med det trivsel, vi har arbejdet med i skolen” “Det var anderledes fordi vi selv skulle være lidt med og vi skulle snakke om, hvad de skulle sige”
Case 3: ”Skilsmisse”
Er under proces

